Lidt omkring de nye småbiotoper, der er værd at vide.

Med den nye landbrugsreform skal der fra 2023 udtages 4 procent omdriftsareal til uproduktive arealer. Dette er vedtaget for at fremme naturen i Danmark. Det fleste vil nok tænke brak her, der vil dog være en del ting der er værd at overveje.

Genopdyrkningsret

Når man udtager et landbrugsareal, er der 2 ting, man skal vide. At med de 1-årige ordninger ved Landbrugsstyrelsen, er der normalt 1 års genopdyrkningsret, så når arealet tages ud af ordningen, har man 1 år til at gå tilbage til oprindelig drift. Det vil sige, at når du har haft et areal til at lægge i brak i mange år, har du som udgangspunkt ret til at gå tilbage til tidligere drift, medmindre det er beskyttet under naturbeskyttelsen §3 og ligger i Natura 2000. Så, det er altid en god ide at spørger kommunen, om et areal må lægges om, hvis man er i tvivl. Hvis marken har ligget bark i mange år, og du glemmer at gøre brug af den 1-årige genopdyrkningsret, så har kommunen med loven i hånden ret til at udpege arealet til §3 areal, så det ikke længere må gødes, sprøjtes, eller lægges om.

Permanent genopdyrkningsret

Dette kan man gøre noget ved med en permanent genopdyrkningsret, der kan være en god ide, hvis man har et omdriftsareal der har været korn eller anden afgrøde end græs i. der ønskes at bruge til udtagning.

Har arealet ligget i græs i flere år, og man søger permanent genopdyrkningsret, så vil kommunen komme på besøg, og besigtige arealet. Og finde de indikator arter på arealet, vil det kunne blive klassificeret/udpeget som naturbeskyttet område under §3.

Må det udtaget areal blive til natur eller ej.

Hvis du ønsker at lave ny natur på din ejendom, har du med den nye ordning, nogle rigtig gode muligheder, men ønsker du at kunne få arealet med under plov igen, er det nogle ting du skal tage højde for.

Hvis du ikke ønsker, at arealet kommer ind under naturbeskyttelsesloven, kan du med fordel så græs og gerne kløvergræs i arealet, og anvende det som udtaget areal i et par år. Herefter genopdyrkes det, samtidigt med at du udlægger et andet areal som så bliver til nyt udtaget areal. Så sker der en rotation imellem de forskellige marker, der kan samle lidt kvælstof sammen, til en god forfrugt.

Ønsker at lave ny natur

Hvis du derimod ønsker at lave noget rigtig natur, der skal blive ved med at være natur, er der nogle gode muligheder.

Dels handler det om helt fra start af at få lavet en næringsfattig jord.

Dette kan gøres på flere måder. Dels kan anvendes en reolpløjning, så jorden får en ny start, eller det kan harves mindst 11 gang, med ca. en uges mellemrum, så man får fjernet det græs der måtte være.

Andre muligheder er at udpine jorden evt. ved at tage slæt af marken i mange år, uden at tilføre ny gødning eller fjerne det øverst lag jord.

Husk at søge om det først

Hvis du ønsker at grave eller dybdepløje, så husk at søge om det først. Der kan være, at der skal undersøges for skjulte fortidslevn, før der må graves eller dybdepløjes.

Dertil kan det være en ide at tænke på, hvordan man kan få vandet tilbage i marken, ved f.eks. at få stoppet dræn, eller lukke en grøften af, så vandet ikke bare kan komme væk fra arealet.

Ønskede arter på det nye naturområde

Når du har opnået den sorte jord, er det en god idé, at tænke over hvilke plante man gerne vil have. Her skal man udgå græsser og særligt kløvergræs, da det vil ødelægge mulighederne for noget god natur.

Hvis der er et naturområde i nærheden, kan det være en oplagt idé, at tage et slæt på naturarealet, og sprede det ud over det nye område, for at få frø med over på det nye areal.

Det er også muligt at lade arealet ligge, så naturen selv indfinder sig over tid. Dog skal man blot huske på, at de arter der komme først, er dem der har nemmest ved at indfinde sig – dvs. dem der nemmest spredes som f.eks. tidselfrø. Så der kan også indkøbes frø, der sås i det nye naturareal. Blot bør man huske på, at det skal være danskproduceret frø.