Det Fynske Dyrskue 2025

Det Fynske Dyrskue 2025

Besøg Fyns Familielandbrug på standplads 267-268-269 på Det Fynske Dyrskue i Odense!

Igen i år står vi klar i Fyns Familielandbrug sammen med Landbrugsrådgivning Syd til at byde jer velkommen til standplads 267-268-269 på Det Fynske Dyrskue
den 13. - 15. juni 2025 i Odense. Vi er klar til at byde jer alle velkommen i vores telt, hvor vi i 2025 vil have fokus på to særligt aktuelle emner: Den Grønne Trepart og EU’s omfordelingsstøtte.

Vi står klar med informationsmateriale om Den Grønne Trepart fra Landbrug & Fødevarer og mulighed for en personlig drøftelse af muligheder og konsekvenser for erhvervet.

I Fyns Familielandbrug har vi sammen med de tre andre Familielandbrugsforeninger i Region Syddanmark, senest den 7. maj på en konference med paneldebat på Christiansborg, foreslået en justering af EU’s omfordelingsstøtte til små og mellemstore landbrug i Danmark. Ønsket er, at de mindre landbrug hurtigst muligt skal kunne få en mere fair del af disse midler – på linje med de mindre landbrug i alle andre EU-lande – på nær Malta og Danmark. Også dette emne står bestyrelsesmedlemmer klar til at drøfte med de besøgende på standen.

Som altid vil vi have aktiviteter i eller omkring teltet for de mindste, så vi tilgodeser hele familiens oplevelse på årets dyrskue.

Har du lyst til at komme forbi til en snak om Den Grønne Trepart, EU’s omfordelingsstøtte eller noget helt andet? Så står vi klar til at tage imod dig den 13. - 15. juni 2025 på dyrskuepladsen i Odense.

Køb billetter til årets dyrskue her: Det Fynske Dyrskue 2025 | nembillet.dk