Årets Plantespire - hvem skal det være anno 2024?
Årets Plantespire – hvem skal det være anno 2024?
For allerførste gang nogensinde kårer Landbrug & Fødevarer Sektor for Planteproduktion Årets Plantespire, som er en hyldest af de mange unge talenter og visionære frontløbere, der findes inden for planteavl.
Hvem kan indstilles?
Årets Plantespire er målrettet:
- Landbrugsskoleelever på 2. hovedforløb
- Elever på Produktionsleder eller Agrarøkonomuddannelsen
- Driftsleder/landmand med max. to års erfaring efter endt uddannelse
Derudover er prisen tiltænkt en person med et friskt sind og en utraditionel tilgang til planteavl. En person, der tænker i nye retninger, viser initiativ i sit arbejde og tør at krydre sine ideer med lidt vildskab. En, som er dedikeret, ambitiøs og som selvfølgelig brænder for fremtidens planteproduktion. Altså – et friskt skud på planteavlens stamme
Landbrug & Fødevarer Sektor for Planteproduktion uddeler prisen og kåringen af Årets Plantespire sker til sektorens Årsmøde, der afholdes den 8. januar på Plantekongressens første dag. Vinderen fejres med klapsalver og skulderklap fra en samlet branche samt en pengepræmie på 10.000 kr.
Kender du en kandidat?
Kender du selv en kandidat til prisen? Så tøv ikke med at sende en indstilling afsted! Det kan du gøre på https://plantekongres.dk/aarets-plantespire/