Er kvælstofreduktion den eneste løsning?

I et debatindlæg argumenterer en række forskere for, at den eneste kur mod det dårlige havmiljø er en markant og øjeblikkelig reduktion af landbrugets kvælstofudledning. Deres løsning er enkel: sænk gødningskvoterne med 10 - 30 % under økonomisk optimum, så problemet kan løses fra den ene dag til den anden. Men er virkeligheden virkelig så sort - hvid?

Det er ubestrideligt at næringsstoffer, herunder kvælstof, spiller en rolle i iltsvind og fedtemøg i de danske farvande. Men de biologiske og fysiske mekanismer bag havmiljøets tilstand er langt mere komplekse end en simpel “kvælstof ned, problem løst” tilgang antyder her.

Klimafaktorer spiller en stor rolle

Klimaforandringerne har medført øgede nedbørsmængder, hvilket resulterer i større afstrømning af næringsstoffer fra både landbrugsarealer og naturlige kilder. Samtidig har mildere vintre uden isdække betydet, at algevæksten kan fortsætte stort set året rundt, hvilket påvirker balancen i vandmiljøet. Disse forhold nævnes sjældent i debatten, men de har stor betydning.

Derudover er der den historiske næringsstofbelastning. Store mængder fosfor og kvælstof er ophobet i havbunden over årtier, og disse kan frigives under bestemte iltforhold. Det betyder, at selv hvis vi skar kvælstoftilførslen fra landbruget markant ned i morgen, så ville det tage mange år før vi så en reel effekt på iltsvindet.

Hvad med andre kilder?

Mens landbruget i mange år har reduceret kvælstofudledningen markant, er der stadig store udfordringer med overløb fra spildevandssystemer, især i perioder med kraftig regn. Flere undersøgelser har påvist, at kommunale rensningsanlæg og overløb fra kloakker bidrager væsentligt til næringsstoftilførslen – alligevel er denne kilde næsten fraværende i debatten.

Landbrugets indsats – og de nye udfordringer

Landbruget har faktisk sænket kvælstofudledningen betydeligt siden 1980’erne – ifølge Miljøstyrelsen med omkring 40 - 50 %. Dette er sket gennem en kombination af målrettet regulering, forbedrede dyrkningsmetoder, præcisionsgødskning, efterafgrøder og etablering af minivådområder.

Men på trods af denne indsats, er faldet i kvælstofudledningen stagneret i de senere år. En af forklaringerne kan være, at øget nedbør og ændrede afstrømningsmønstre fører til større tab af næringsstoffer fra jorden, selv om landbruget ikke øger sin gødningsanvendelse. Dermed kan effekten af tidligere reduktioner delvist blive udlignet af klimaforandringer.

Er gødningsnormer svaret?

Forskerne bag debatindlægget hævder, at politikerne bare kan fastsætte nye gødningsnormer, uden at betale erstatning til landmændene. Men vilkårlige reduktioner i gødskning kan få store konsekvenser for landbrugets produktivitet, uden at det nødvendigvis løser havmiljøproblemet. Dertil kommer, at reduceret gødskning kan medføre lavere afgrødevækst, hvilket igen kan øge risikoen for udvaskning, da planterne ikke optager næringsstofferne effektivt.

En bredere tilgang er nødvendig

Ingen bestrider, at kvælstof spiller en rolle i havmiljøets tilstand, men det er en forenkling at hævde, at en kvote nedskæring alene vil løse problemet. I stedet bør vi se på en samlet indsats, hvor landbruget fortsætter sin grønne omstilling, men hvor vi også adresserer klimaforandringer, spildevandsudledninger og historiske næringsstof ophobninger.

Hvis vi kun peger fingre ad én sektor, risikerer vi at overse vigtige løsninger – og dermed lade havmiljøet i stikken.