Kapitalstærke købere kan bidrage til grøn omstilling og bosætning

Kapitalstærke købere kan bidrage til grøn omstilling og bosætning

Debatten om landbrugets fremtid drejer sig ofte om, hvordan vi balancerer fødevareproduktion, natur og klima. Den grønne trepartsaftale har sat mål for at udtage landbrugsjord til skov og natur, men det er en stor opgave at realisere frivilligt. Derfor kan kapitalstærke købere som Jacob Jelsing spille en vigtig rolle i at sikre, at jorden skifter hænder på en måde, der både understøtter de politiske mål og giver landmænd en reel markedspris for deres ejendomme.

Når private investorer opkøber landbrugsjord og omlægger den til natur, skov eller mere skånsomme driftsformer, bidrager det direkte til at opfylde de arealkrav, som aftalen stiller. Samtidig viser Jelsings tilgang, at landbrug stadig har en plads i fremtidens landskab – blot i en mindre skala og med et større fokus på bæredygtighed. Det er en tilgang, som kan skabe nye muligheder for deltids- og familielandbrug, der i forvejen arbejder med differentiering og alternative driftsformer.

Det er også positivt, at denne udvikling ikke nødvendigvis betyder affolkning af landområderne. Hvis investeringerne i natur og skov går hånd i hånd med fortsat landbrug og bosætning, kan vi sikre et levende landdistrikt med arbejdspladser, lokal fødevareproduktion og et aktivt lokalsamfund.

Fra Familielandbrugets perspektiv er det vigtigt, at omstillingen sker på en måde, hvor de landmænd, der ønsker at fortsætte, har mulighed for det – og at de, der vælger at sælge, får en fair pris. Det afgørende er, at udviklingen ikke bliver et enten-eller mellem landbrug og natur, men en kombination, hvor begge dele kan eksistere side om side.