Vandmiljø og vandplaner webinar

Vandmiljø og vandplaner webinar

Landbrug & Fødevarer indbyder til webinar torsdag d. 30. november kl. 14:00 – 15:00, om ”Vandmiljø og vandplaner - hvad er status hvordan arbejder L&F med området fremadrettet”.

Hvis du ikke har tid til at deltage på selve dagen, så kan du altid få adgang til at se webinaret efterfølgende ”on demand”, du skal blot tilmelde dig og så eftersendes link til webinaret.

Der sker meget på vandmiljøområdet for tiden.

I juni måned kom de nye vandplaner, hvor placeringen af indsatskravene er ændret markant i flere vandoplande i forhold til før.

I september satte medierne fokus på det værste iltsvind i 20 år i de danske fjorde og indre farvande og landbrugets udledning af kvælstof som den væsentligste årsag.

I oktober kom et internationalt ekspertpanel med deres vurdering af vandplanernes faglige grundlag. Det internationale ekspertpanel var nedsat som led i den ”second opinion” på vandplanerne, der også omfatter fire lokale kystvandråd. Second opinion skal ligge til grund for et genbesøg af vandplanerne næste år.

Men hvad er op og ned på iltsvind og vandplaner? Hvad sagde det internationale ekspertpanel, og hvordan forholder Landbrug & Fødevarer sig til deres konklusioner? Og hvordan arbejder Landbrug & Fødevarer – i samarbejde med de lokale foreninger – politisk med vandmiljøområdet og kvælstofindsatserne fremadrettet?

Det kan du blive klogere på ved at deltage i det kommende webinar, hvor du vil møde Miljødirektør Anders Panum Jensen og chefkonsulent Marie Østergaard.

Du tilmelder dig webinaret her: Webinar for vandmiljø og planer