Peter Kock stiller op som ny formand for Familielandbruget

Peter Kock stiller op som ny formand for Familielandbruget

Peter J. Kock stiller op til valget som ny formand for Familielandbruget.

Peter J. Kock – formand for Familielandbruget VEST Jylland - stiller op som kandidat til posten som formand for Familielandbruget, når der til det kommende årsmøde i Vingsted til oktober 2024 skal vælges en afløser for Lone Andersen.

Det ligger fast, efter at nyheden om Lone Andersens afgang som formand for Familielandbruget i dag blev meddelt i en pressemeddelelse fra Landbrug & Fødevarer.

”Efter grundig overvejelse har jeg sammen med min familie og bestyrelsen for Familielandbruget VEST-Jylland truffet beslutningen om at opstille til formandsposten for Familielandbruget”, meddeler Peter J. Kock.

Trods sin unge alder, 34, har Peter et langt og imponerende CV fra den landbrugspolitiske verden i tasken - herunder:

2015 – 2018 Landsformand for LandboUngdom
2021 - Bestyrelsesmedlem hos Familielandbruget VEST Jylland
2023 - Formand for Familielandbruget VEST Jylland

Til daglig er Peter bosiddende sammen med sin hustru Louise på en mindre bedrift med økologisk planteavl lidt uden for Videbæk i Vestjylland.

Landbruget drives som deltidslandbrug. Parrets plan er at udvikle deres landbrug, så det ikke er nødvendigt at have arbejde ved siden af. Peter også er ansat som forsøgstekniker ved Ytteborg Field Trials ved Hjerm uden for Holstebro.

Peter stammer fra Kerteminde på Fyn, og er uddannet Agrarøkonom fra Dalum Landbrugsskole i 2014.

I skrivende stund bestrider Peter – udover formandsposten for Familielandbruget VEST Jylland - bl.a. følgende tillidsposter:

• Bestyrelsesmedlem Landdistrikternes Fællesråd
• formand for SAGRO’s Politiske Koordinationsforum
• formand for SAGRO’s Politiske Forum for Økologi
• Bestyrelsesmedlem SAGRO
• Bestyrelsesmedlem Dalum Landbrugsskole 

Se mindre