Historie fra Michael Jakobsen: Brugertest -bidrag til udviklingen af Landbrugsstyrelsens nye app

Historie fra Michael Jakobsen: Brugertest -bidrag til udviklingen af Landbrugsstyrelsens nye app

Jeg har i dag deltaget i en brugertest med Landbrugsstyrelsen, hvor jeg gav input til udviklingen af deres nye app. Det er supervigtigt for mig at bidrage til de tiltag, de finder på, og jeg synes, det er rigtig smart, at de kommer ud til os brugere for at få vores input.

To flinke og lydhøre medarbejdere besøgte mig, og vi havde en god dialog om, hvad der er vigtigt som bruger, og hvad formålet med appen er. Jeg udførte opgaver i prototypeappen, og der blev taget masser af notater.

For mig er det afgørende, at hjælpeværktøjer som Landbrugsstyrelsens app er simple at anvende, og at vi som brugere – især de mindre, der ikke bruger sådan et værktøj ofte – føler os sikre på, at vi gør det rigtigt. Hvis ikke det er tilfældet, vil appen ikke være den hjælp, den er tiltænkt.

Jeg håber virkelig, det viser sig at være givtigt, og de to gode flasker rødvin som tak for hjælpen var en dejlig bonus. Det var en fornøjelse at være en del af Landbrugsstyrelsens testpanel og bidrage med input.

M.v.h.

Næstformand, Familielandbruget LRS-Vejle

Michael Jakobsen