Familielandbrugets historie

Omkring 1900´tallet dannede flere hundrede lokale husmandsforeninger en bevægelse, hvor ikke-besiddende landarbejdere dvs. de var ikke længere stavnsbundne på gårdene, men stadig afhængig af at kunne tage arbejde hos de selvstændige gårdejere. Husmandsorganiseringen sammen med andelsbevægelsen var to af de helt afgørende grundsten i landbruget økonomiske og velfærdsmæssige rejsning.

Bevægelse fik sat gang i en udvikling, der sikrede at husmandsfamilierne en bedre fremtid ved blandt andet at sikre:

• Uddannelse, til dels på egne husmandsskoler som Høng og St. Restrup.
• Landbrugsfaglig rådgivning.
• Udveksling af landbrugsfaglig viden via husmandsrejserne.
• Etablering af egne ulykkes-, ansvars- samt brandforsikringer
• Etablering af husmandshypotekforening med yderligere belåningsmuligheder.

Først og fremmest skaffede man familiernes fod under eget bord. Med jordlovgivning om udstykning af husmandsparceller og statshusmandslån fik man gjort en hel klasse af landarbejdere betydeligt mere produktive end hidtil. Husmændene kastede sig ud i en besked animalsk produktion, der ofte var små, men væsentlige leverandører til andelsmejerierne og slagterierne.

Husmandsbevægelsen fik især politisk indflydelse via Det Radikale Venstre og der har i tidens løb været en del fremtrædende husmænd i Folketinget og en løbende kontakt mellem bevægelsen og parti.

Der har altid været mange medlemmer i husmandbevægelsen og bevægelsen have stor fremgang i første halvdel af århundredet. I 1950érne var der mere end 110.000 husmandsmedlemmer i ca. 1.300 lokalforeninger. Pga. valfart til byerne mister husmandsbevægelsen mange af sine medlemmer efter anden verdenskrig og det efterfølgende økonomiske opsving.

Teknologien tager også fart og landbrugsproduktionen bliver mere mekaniseret og derved falder priserne også. I 1990 var der ca. 15.000 aktive medlemmer af små og mellemstore landbrug, primært pga. de ideologiske og det politiske. Igennem tiden er husmændene kendt for at have kæmpet ivrigt imod hver eneste lovændring, der har haft til formål at lempe restriktionerne omkring erhvervelsesreglerne og landbrugs- og bopælspligten. I 1986 lykkedes det Husmandsforeningerne med en stramning af landbrugsloven og indførelse af en fortrinsstilling til landbrug med behov for tillægsjord.

Også i 1999 fik vi ved landbrugslovændringen strammet sammenlægningsgrænserne. Det var en fin harmoni med de miljømæssige krav som vi i Familielandbruget var mere lydhøre overfor end Landboforeningerne selvom det gik lidt ud over den animalske produktion. Men historisk set var det også med til at husmændene blev en del af at sætte gang i den økologiske produktionsform, hvor man i 1985 oprettede landbrugets første økologiudvalg.

De skiftede navn til først De Samvirkende og siden landsdækkende De danske Husmandsforeninger. Familielandbruget blev i 1980érne betegnet som en nutidig beskrivelse af de små og mellemstore landbrug. I 1993 blev det samlet under Dansk Familielandbrug som vi kender det i dag.

På initiativ fra Familielandbruget nedsatte vi et ministerielt udvalgt til at se nærmere på mulighederne for dannelse af fondsejede landbrug, hvormed brugsretten på lejevilkår kunne overlades til yngre jordbrugere uden kapital til at købe eget landbrug.

Med et tæt politisk samarbejde med de siddende socialdemokratiske landbrugsministre i 1990érne fik Husmandsbevægelsen stor støtte. Det gav Familielandbruget god vind fremad og man fik sikret sig forskellige fremadrettede vilkår og poster.

• Grundbelåningen af landbrugernes ejendomme og produktionsanlæg: der var landbrugets kreditgivere. Her var Familielandbruget med til at sammensætte vurderingsholdet der sikrede at både høj og lav blev bedømt ligeligt når det gjaldt belåningsgrundlag.
• Landbrugsloven og jordfordelingen: har altid været en mærkesag for Familielandbruget og vi har udnyttet de pladser vi har haft i Jordbrugskommissionerne rundt om i Danmark. Vi har sikret, at mindre landbrug kunne komme i betragtning, når der var jord at fordele og miljøforhold at tage i betragtning.
• Mælkekvoteudvalget: kæmpede Familielandbruget for at bevarer produktion også på de små og mellemstore kvægbrug. Også fordelingen af EU-udmeldte frimængder gav anledning til utallige drøftelser om fordelingsprincipper efter hoved eller høveder. Her kæmpede Familielandbruget til stadighed for at alle producenter skal have lige andel i ny gratis mængder, hvorimod Landboforeningerne ville have det efter produktionsstørrelsen, da de repræsenter de store landbrug.

Familielandbruget har altid haft et godt samarbejde med folketingets partier, mest de blå, men tiderne ændre sig og Familielandbruget valgte bl.a. at opgive sin støtte til opkrævning af ejendoms- og jordskat, hvor vi i stedet for gik sammen med Landboforeningerne og arbejdede for en fjernelse eller en nedsættelse af grundskylden. Det fik konsekvenser for samarbejdet med Det Radikale Venstre dengang.

Samarbejde på tværs af landbrugets Danmark

Der er også flere områder, hvor vi i Familielandbruget har samarbejdet med Landboforeningerne i de senere år.

• Rådgivningssiden: sammen etablerede vi Det fælles faglige Rådgivningscenter også kaldet SEGES i dag.
• Efteruddannelsesarbejde: sammen skabte vi en solid platform i et skolesamarbejde til gavn for såvel den faglige som den organisatoriske efteruddannelse.
• Økonomisk politisk samarbejde: i det daglige samarbejde mellem sekretariaterne og på folkevalgt plan både på fællesmøder og i Landsrådet.

På baggrund af bl.a. disse store samarbejdsområder var der flere diskussioner om organisationerne ikke skulle lægges sammen. Familielandbruget støttede dette, men det blev af flere gange afvist af Landboforeningerne. Det blev dog vedtaget i 2002 og i 2003 fusionerede vi i Dansk Landbrug. Politisk set var det et god træk for Familielandbruget, da vi landspolitisk ikke havde noget at komme efter i 10 år efter regeringsskiftet i 2001.

I 2009 bliver Landbrug & Fødevarer dannet, hvor ønsket var at man holdt meningsudvekslingerne internt i et Primærlandbrugsbestyrelsen og en Virksomhedsbestyrelse, hvor man sammen nåede til nogenlunde enighed for at sikre sig en bedre forhandlingsposition. Det har i de senere år vist sig at være en større udfordring end da man startede.

De 10 bud i Familielandbruget

Familielandbruget position og berettigelse blev tilbage i 2011 nøje formuleret igennem vores politiske mærkesager som vi kæmper for – de såkaldte 10 bud i Familielandbruget:

1. Familielandbrugsektionen er talerør for de små og mellemstore landbrugsfamilier, der vil mere end bare produktion.
2. Bevare selvejet og arbejde for mangfoldigheden, så landbruget ikke udvikler sig til ensidigt industrilandbrug. Der skal findes plads til de mindre produktioner, som uden miljørisici kan gives lettere rammebetingelser at virke indenfor.
3. Vi arbejder fortsat for deltids- og fritidslandbrugerne, sådan at livet som landbruger og lønmodtager kan kombinere uden arbejdsmarkeds- og skattemæssige problemer.
4. Vi arbejder for at gøre det økonomisk mere attraktivt og bureaukratisk set lettere at etablere sig og drive mindre og selvstændige virksomheder i yderområderne i Danmark.
5. Vi arbejder for i egen og fælles rådgivningstjeneste at sikre en kompetent, konkurrencedygtig og uafhængig rådgivning med økonomiske løsninger, også til de små og mellemstore bedrifter og andre selvstændige erhvervsdrivende.
6. Vi arbejder for at banker og kreditforeninger og politikere bringes til at forstå, at der er et godt management og at det ikke er størrelsen, der bør bestemme udviklings- og lånemulighederne.
7. Vi arbejder for bevarelse af andelsselskaberne og principperne om solidaritet og sammenhold også, når det kommer til afregningsforhold. Fradrag og tillæg må indrettes, så de tilgodeser også mindre og alternative produktioner.
8. Vi arbejder for at landbrugsstøtten ikke primært tilfalder de største producenter, men i højere grad indrettes, så den understøtter mangfoldighed, miljø og naturinteresser.
9. Vi ønsker at styrke det gode liv på landet. Som led i omlægningen af EU´s landbrugsstøtte bør en større del som landdistriktsmidler nyttiggøres i lokalområderne.
10. Vi holder fokus på helheden og på familiernes trivsel. Foreningens familieudvalg er fortsat et aktiv i det forbrugerrettede samarbejde med såvel interne som eksterne partnere for at fremme gode kostvaner, trivsel og sundhed.

Mange af de ovenstående 10 bud tilslutter man sig i Landbrug & Fødevarer. Det er baggrunden for at Familielandbrugsektionen er med i fusionen og det er de værdier man kæmper med fortsat i Familielandbruget. Derfor har Familielandbrugsektionen et stort og vigtigt berettelses moment i Dansk Landbrug og en vigtig stemme for at der fortsat skal være liv på landet – det gode liv på landet!

I 2024, lavede Familielandbruget en kampagne med mottoet vi har bevarer siden vi startede "Det gode liv på landet". Det er sagt og henvist til i flere sammenhæng og vi bruger det i dag i alle vores foreninger. Sammen med "der skal være liv på landet" sætter Familielandbruget fokus på at der skal være plads til alle på landet - om du har et deltidslandbrug eller fuldtidslandbrug.